1. Hvad er dysmenoré?
Dysmenoré refererer til smerter, som kvinder oplever i og omkring underlivet eller taljen under menstruation, og som også kan strække sig til lumbosakralområdet. I alvorlige tilfælde kan det ledsages af symptomer som kvalme, opkastning, koldsved, kolde hænder og fødder og endda besvimelse, hvilket påvirker dagligdagen og arbejdet betydeligt. I øjeblikket klassificeres dysmenoré almindeligvis i to typer: primær og sekundær. Primær dysmenoré forekommer uden synlige abnormiteter i reproduktionsorganerne og kaldes ofte funktionel dysmenoré. Det er mere udbredt blandt unge piger, der er ugifte eller endnu ikke har født. Denne type dysmenoré kan normalt lindres eller forsvinde efter en normal fødsel. På den anden side er sekundær dysmenoré primært forårsaget af organiske sygdomme, der påvirker reproduktionsorganerne. Det er en almindelig gynækologisk tilstand med en rapporteret incidensrate på 33,19%.
2.symptomer:
2.1. Primær dysmenoré er mere almindelig i ungdomsårene og opstår typisk inden for 1 til 2 år efter menstruationens start. Hovedsymptomet er smerter i den nedre del af maven, der falder sammen med en regelmæssig menstruationscyklus. Symptomerne på sekundær dysmenoré ligner symptomerne på primær dysmenoré, men når de er forårsaget af endometriose, forværres de ofte gradvist.
2.2. Smerterne starter normalt efter menstruation, nogle gange så tidligt som 12 timer før, hvor den mest intense smerte opstår på menstruationens første dag. Disse smerter kan vare i 2 til 3 dage og aftager derefter gradvist. De beskrives ofte som krampagtige og ledsages generelt ikke af spændinger i mavemusklerne eller rebound-smerter.
2.3. Andre mulige symptomer omfatter kvalme, opkastning, diarré, svimmelhed, træthed, og i alvorlige tilfælde kan der forekomme bleghed og koldsved.
2.4. Gynækologiske undersøgelser afslører ingen unormale fund.
2.5. Baseret på tilstedeværelsen af smerter i den nedre del af maven under menstruation og negative resultater af en gynækologisk undersøgelse kan en klinisk diagnose stilles.
Afhængigt af sværhedsgraden af dysmenoré kan den klassificeres i tre grader:
*Mild: Under eller før og efter menstruation er der let smerte i underlivet ledsaget af rygsmerter. Man kan dog stadig udføre daglige aktiviteter uden at føle sig generelt utilpas. Nogle gange kan smertestillende medicin være nødvendig.
*Moderat: Før og efter menstruation er der moderate smerter i underlivet sammen med rygsmerter, kvalme og opkastning samt kolde lemmer. Smertelindring kan give midlertidig lindring af dette ubehag.
*Svær: Før og efter menstruation er der stærke smerter i underlivet, der gør det umuligt at sidde stille. Det påvirker arbejde, studier og dagligdagen betydeligt; derfor bliver sengeleje nødvendigt. Derudover kan symptomer som bleghed og koldsved forekomme. Selvom der er taget højde for forsøg på smertelindrende foranstaltninger, giver de ikke signifikant lindring.
3. Fysioterapi
Et stort antal kliniske studier har vist den signifikante effekt af TENS i behandlingen af dysmenoré:
Primær dysmenoré er en kronisk helbredstilstand, der primært rammer unge kvinder. Transkutan elektrisk nervestimulation (TENS) er blevet foreslået som en effektiv smertelindrende metode ved primær dysmenoré. TENS er en ikke-invasiv, billig og bærbar metode med minimale risici og få kontraindikationer. Når det er nødvendigt, kan den selvadministreres dagligt under hverdagens aktiviteter. Adskillige undersøgelser har undersøgt effektiviteten af TENS til at reducere smerter, mindske brugen af smertestillende midler og forbedre livskvaliteten hos patienter med primær dysmenoré. Disse undersøgelser har nogle begrænsninger i metodisk kvalitet og terapeutisk validering. De overordnede positive virkninger af TENS ved primær dysmenoré, der er observeret i alle tidligere undersøgelser, indikerede dog dens potentielle værdi. Denne gennemgang præsenterer de kliniske anbefalinger for TENS-parametre til behandling af primære dysmenorésymptomer baseret på tidligere publicerede undersøgelser.
Hvordan behandler man dysmenoré med elektroterapiprodukter?
Den specifikke brugsmetode er som følger (TENS-tilstand):
①Bestem den rigtige strømstyrke: Juster strømstyrken på TENS-elektroterapiapparatet baseret på, hvor meget smerte du føler, og hvad der føles behageligt for dig. Start generelt med en lav intensitet og øg den gradvist, indtil du føler en behagelig fornemmelse.
②Placering af elektroder: Placer TENS-elektrodeplastrene på eller i nærheden af det område, der gør ondt. Ved dysmenorésmerter kan du placere dem på det smertefulde område i den nedre del af maven. Sørg for at fastgøre elektrodepuderne tæt mod din hud.
③Vælg den rigtige tilstand og frekvens: TENS-elektroterapiapparater har normalt en række forskellige tilstande og frekvenser at vælge imellem. Når det kommer til dysmenoré, er den optimale frekvens for smertelindring 100 Hz, og du kan vælge kontinuerlig eller pulserende stimulering. Vælg blot en tilstand og frekvens, der føles behagelig for dig, så du kan få den bedst mulige smertelindring.
④Tid og hyppighed: Afhængigt af hvad der fungerer bedst for dig, bør hver session med TENS-elektroterapi typisk vare mellem 15 og 30 minutter, og det anbefales at bruge den 1 til 3 gange om dagen. Efterhånden som din krop reagerer, kan du gradvist justere hyppigheden og varigheden af brugen efter behov.
⑤Kombination med andre behandlinger: For virkelig at maksimere lindring af dysmenoré kan det være mere effektivt at kombinere TENS-behandling med andre behandlinger. Prøv f.eks. at bruge varmekompresser, lave blide mavestrækninger eller afslapningsøvelser eller endda få massage – de kan alle arbejde sammen i harmoni!
Vælg TENS-tilstand, og fastgør derefter elektroderne til den nedre del af maven på hver side af den forreste medianlinje, 7,5 cm under navlen.
Opslagstidspunkt: 16. januar 2024
